I henhold til lov for højskoler, efterskoler mm. stilles der krav til forskellige former for dokumentation. Denne dokumentation samt anden dokumentation findes på denne side.
Generelt skal det nævnes at skolen er for 9. og 10. klasse, og er prøveafholdende i alle fag på lige fod med folkeskolen. Der er ikke prøvefrihed i historie og kristendomskundskab.
I samarbejde med Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet deltog Frijsenborg Efterskole i efteråret 2016 i et forskningsprojekt i forbindelse med Stine Derdau Sørensens ph.d.-projekt omkring musikalsk høretræning for CI-brugere. Projektet udspringer af et tidligere projekt på Frijsenborg Efterskole, som undersøgte effekten af aktiv musikalsk træning for CI-elever. Læs mere om app-projektet her
Formålet med det aktuelle projekt var at undersøge brugen af – og behovet for – høretræningsapplikationen MusiCity hos en CI-målgruppe. I en designproces er det vigtigt at involvere brugerne for at finde ud hvilke behov, de har, og hvad produktet skal kunne tilbyde.
Applikationen MusiCity er udviklet først og fremmest med det formål at hjælpe CI-brugere med at træne musik på en sjov og motiverende måde. Målet med musiktræning er at forbedre CI-brugeres evne til at skelne detaljer i lyd. Tidligere studier viser, at netop de aspekter af lyd også kan have betydning for opfattelsen af sprogtone samt taleforståelse i støj.
Applikationen består indtil videre af fem små spil, som hver især træner forskellige aspekter af musik. Inspirationen til MusiCity er applikationer, hvor spildesign-teknikker anvendes til at gøre træning sjov og mere motiverende, f.eks. når man skal lære et nyt sprog eller i gang med at løbe.
Samarbejdet med Frijsenborg Efterskole har givet os stor indsigt i en gruppe af unge CI-brugere, og hvad der har betydning for dem i deres hverdagsliv. Eleverne har givet os værdifuld information om, hvordan MusiCity opleves af personer fra målgruppen. Denne viden anvendes i den videre designproces af applikationen. Projektet har stor betydning for den videre udvikling af MusiCity, og vi forventer, at applikationen kan indgå som daglig høretræning til CI-brugere. Vi vil derfor gerne takke de deltagende elever for deres tid og engagement og Frijsenborg Efterskole for at muliggøre projektet.
MusiCity er udgivet til iOS (iPhone og iPad) og kan hentes gennem Apples App Store. Applikationen er udviklet af Center for Music in The Brain, Aarhus Universitet/Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med Alexandra Instituttet A/S. Projektet er støttet af Trygfonden. Center for Music in the Brain er støttet af Danmarks Grundforskningsfond (DNRF117), og Stine Derdau Sørensens ph.d.-studium er støttet af Kulturministeriets Forskningspulje.
I 2022-2024 var Frijsenborg Efterskole med i et forskningsprojekt sammen med sociologisk institut på Københavns universitet samt praksisaktørerne Castberggaard og høreforeningen. Projektet hedder: ”Hvordan hører vi sammen?” I den forbindelse blev der lavet en film med bl.a. Frida, tidligere elev på Frijsenborg Efterskole. Filmen kan ses her ved nedenfor, og hvis du ønsker at se en samlet film med Frida og en voksen (Leo), der oplever dillemaer med høretab på arbejdsmarkedet kan I klikke her.
Udgivelser:
Formålet med forskningsprojektet var at styrke fællesskaber for mennesker med høretab ved at skabe gode sociale rum, der sikrer deltagelse og social inklusion i både uformelle sociale relationer og konkret i skoler, på uddannelser og i arbejdslivet. Forskningsprojektet undersøger de barrierer, mennesker med høretab møder - både i deres hverdagsliv, på uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladser. Barriererne skaber eksklusion, men der er også løsninger, der kan fremme inklusion og skabe gode fællesskaber.
Et liv med nedsat hørelse kan føre til isolation, ensomhed og depression. For de cirka 800.000 danskere, som i større eller mindre grad har problemer med hørelsen, er det en latent risiko.
Men det er også muligt at leve et godt liv på trods af et høretab og indgå i både formelle og uformelle fællesskaber, hvad enten det er på arbejdet, i skolen eller andre steder.
Med filmen vil vi gerne vise, at verden faktisk godt kan formes, så den også inkluderer folk med høretab.
-Lektor Inge Kryger Pedersen
Det er budskabet i en ny film, der er udsprunget af forskningsprojektet ’Hvordan hører vi sammen?’, som forskere ved Sociologisk Institut gennemfører i samarbejde med eksterne partnere.
Projektet undersøger de barrierer, som mennesker med høretab oplever i hverdagen, men også hvordan det er muligt at skabe inkluderende fællesskaber, hvor mennesker med nedsat hørelse føler sig hjemme. Særligt det sidste står i centrum i filmen, der lader Frida og Leo fortælle, hvordan de med den rigtige støtte har fået en meget bedre hverdag i skolen og på jobbet.
For projektleder Inge Kryger Pedersen, der er lektor ved Sociologisk Institut, har det været vigtigt at formidle centrale konklusioner fra projektet på en måde, som ikke kun taler til mennesker med nedsat hørelse, men i princippet til alle. For trods stadig mere avancerede teknologiske løsninger kan teknologien ikke løse alle de sociale udfordringer, der følger med nedsat hørelse.
”’Verden er ikke bygget til folk med høretab’, som én af de interviewede i vores projekt formulerer det. Med filmen vil vi gerne vise, at verden faktisk godt kan formes, så den også inkluderer folk med høretab. Men det kræver, at vi lytter til hinanden og forbedrer de sociale sammenhænge, som mennesker med høretab indgår i,” siger hun.
At det er muligt i praksis, viser de to hovedpersoner i filmen, efterskoleelev Frida Høgh Nielsen og projektleder Leo Bram på henholdsvis 17 og 64 år.
Jeg er blevet Frida i stedet for hende med høreapparaterne.
-Efterskoleelev Frida Høgh Nielsen i filmen
Trods aldersforskellen har begge oplevet at føle sig afkoblet fra fællesskabet. Frida i folkeskolen, hvor hun følte sig anderledes og holdt udenfor. Leo som projektleder i virksomheden LINAK på Als, hvor forringet hørelse fik ham til at overveje førtidspension.
Men et ophold på Frijsenborg Efterskole, hvor hver fjerde elev har hørenedsættelse, og et kursus på Castberggård målrettet erhvervsaktive med nedsat hørelse har fået begge tilbage til skole- og arbejdsfællesskabet. Ikke mindst takket være god støtte fra omgivelserne.
”Jeg er blevet Frida i stedet for hende med høreapparaterne,” som Frida Høgh Nielsen i filmen selv betegner turen tilbage til fællesskabet.
Ifølge Inge Kryger Pedersen er det ofte små, praktiske – næsten banale – løsninger, der er med til at inkludere folk med høretab i fællesskabet: Det kan være at sætte skole- og mødeborde op i hestesko og undgå modlys, så personen med høretab kan se alle, der taler. Eller at undgå at snakke i munden på hinanden og måske samtidig benytte bordmikrofoner tilkoblet et høreapparat
Eller det kan være en løsning som Frijsenborg Efterskoles særlige ’fordybelsestime’, hvor alle elever har en time for sig selv. En sådan pause hjælper ikke kun elever med høretab, der bruger ekstra energi på at følge med i samtaler, men også alle de andre elever. Og da fordybelsestimen netop er for alle, bliver ingen udstillet, og ingen går glip af noget.
”Det er en løsning til glæde for alle, for mange unge kan være bange for at gå glip af noget. Unge med høretab oplever det bare i ekstrem grad og er derfor med til at tydeliggøre nogle generelle problemer, vi i dag ser i sociale sammenhænge,” siger Inge Kryger Pedersen.
Hun håber, at projektet ud over at skabe ny viden også vil synliggøre den viden, der allerede findes derude blandt hørekonsulenter og andre i miljøet.
”Hvad skaber god og dårlig følelsesmæssig energi hos personer med høretab? Hvad gør, at man får høj status i en gruppe, selv om man har høretab? Hvad kan de andre i gruppen gøre? I sidste ende handler det om at tage hensyn til hinanden og huske at handle på de gode løsninger.”
Forskningsprojekt om udbytte af musik hos unge med CI på Frijsenborg efterskole
Frijsenborg efterskole deltog i 2013 i et videnskabeligt forskningsprojekt, som foregik i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium og Øre-, Næse-, Halsafdelingen ved Aarhus Universitetshospital. Formålet var at undersøge virkningen af et intensivt musikundervisningsforløb på musik- og sprogopfattelsen hos unge med cochlear implantat (CI), og både efterskoleelever med CI og med normal hørelse deltog i projektet. Initiativtager til projektet er docent Bjørn Petersen, som i forbindelse med sit Ph. D.-studium tidligere har undersøgt udbyttet af musikalsk høretræning hos børn og voksne med CI.
Baggrund
Cochlear implantation er i dag standardbehandling af børn og voksne med svært eller absolut høretab. Antallet af personer der får et CI er steget støt de seneste år, og ca. 1600 danskere bruger apparatet på daglig basis. Fremover vil hovedparten af børn og unge med CI være integreret blandt jævnaldrende med normal hørelse i skoler og i deres fritid. For den nuværende generation af teenagere med CI er udbyttet af CI ikke fuldt belyst. I følge udenlandske studier afviger de CI- opererede unges læse- og skrivefærdigheder dog ikke signifikant fra deres normalthørende jævnaldrendes. Til gengæld oplever mange vanskeligheder både med at opfatte detaljer i sprog og med at udtrykke sig verbalt. Fordi disse unges evne til at kommunikere med deres CI har betydning for deres trivsel, selvværd, sociale liv og uddannelsesmuligheder, er det derfor vigtigt, at der iværksættes projekter, der undersøger alderssvarende og auditive metoder til at videreudvikle høre- og talefærdigheder.
CI og musik
Et CI er først og fremmest indrettet til at fremme taleopfattelse, og gengiver derfor ikke den komplekse lyd af musik naturligt. Ikke desto mindre findes der eksempler på CI-brugere, der har stor glæde af at lytte til musik. Der findes ikke entydige svar på dette modsætningsforhold, men Bjørn og hans kolleger har vist, at det gennem musikalsk høretræning er muligt at forbedre evnen til at genkende og skelne melodi, rytme og klangfarve signifikant hos voksne CI-brugere. Sammenholdt med udenlandske studier tyder meget dermed på, at det i kraft af hjernens omstillingsevne er muligt at overvinde implantatets begrænsninger og udvikle en forbedret evne til at opfatte elementer i musik, og dermed en forøget glæde ved at lytte til den.
Musik og sprog
Musik og sprog deler grundlæggende aspekter som melodi, rytme og klangfarve og flere undersøgelser har vist, at musikundervisning kan have gavnlig indflydelse på udvikling af mundtlig og skriftlig sprogforståelse hos normalthørende børn. Melodiske udsving i sprog medvirker til at fremhæve betydningen, så for eksempel et spørgsmål kan skelnes fra en konstatering. Rytme i form af varighed, tempo og betoning medvirker til at skabe mening og struktur i både musik og sprog.
Klangfarve, karakteriseret ved især overtoner, er det der gør det muligt at høre forskel på lyde i både musik og sprog fx eksempel vokaler. Der er derfor grund til at tro, at en styrket opfattelse af melodi, rytme og klangfarve kan være gunstig, ikke kun for opfattelsen af musik, men også for udviklingen af sproglige færdigheder.
Projektets indhold
Frijsenborgelever med CI deltog i et særligt tilrettelagt musikundervisningsprogram. Programmet bestod af to dele: 1) en musikalsk udøvende del, som indeholder sangundervisning, rytmetræning og almen musikforståelse og som varetages af lærere og studerende fra musikkonservatoriet, og 2) en computerbaseret høretræningsdel, som består i korte daglige musikalske lytteøvelser.
Før og efter forløbet testes deltagernes musikalske og sproglige skelneevne. Disse tests suppleres af målinger med EEG (elektroencefalografi), der registrerer hjernens respons på forskellige musikalske stimuli. Resultaterne af tests og EEG analyseres efterfølgende med henblik på at vurdere, om der kan måles en effekt af musikundervisningen. For at skabe mulighed for at sammenligne opfattelsen af musik med hhv. CI og normal hørelse skal en gruppe af normalthørende elever udføre de samme tests og EEG-målinger som eleverne med CI. Alle deltagere skal desuden svare på en separat spørgeskemaundersøgelse, der undersøger de unges musikalske lyttevaner og glæde ved musik.
Perspektiv
Projektet kan bidrage med ny viden om dels den mulige effekt af musikundervisning på opfattelse af musikalske grundelementer og sproglig skelneevne, dels om sammenhængen mellem musikbrug, musikalske og sproglige hørefærdigheder og en række baggrundsfaktorer hos unge med CI. Derudover kan projektet bidrage med ny indsigt i, hvorledes hjernen skelner mellem og responderer på en række musikalske stimuli efter cochlear implantation og om dette påvirkes af musikalsk træning. Resultaterne kan på længere sigt få betydning for kvaliteten af den vejledning, rådgivning, undervisning og tekniske hjælp der tilbydes CI-brugere samt prognosticering af udbyttet hos CI- kandidater. Også i forhold til den voksende population af spæd- og førskolebørn med CI, hvis lydopfattelse det er vanskeligere at vurdere, kan denne viden have betydelig værdi. Endelig kan materialer og erfaringer fra musiktræningsprogrammet inddrages i de fremtidige undervisningstilbud til unge CI-brugere på skoler, efterskoler, gymnasier o.l.
Projektet er godkendt af den Videnskabetiske Komité for Region Midtjylland og støttet af Kulturministeriets Forskningsudvalg. Udover Bjørn Petersen deltager professor, overlæge Therese Ovesen fra Aarhus Universitetshospital og professor Peter Vuust fra Det Jyske Musikkonservatorium i forskningsprojektet.
Implementering på skolen
På skolens hjemmeside – under Dokumentation - INDHOLDSPLAN fremgår det hvorledes erfaringerne af ovenstående fra skoleåret 2014-15 er blevet en integreret del af skolens arbejde med unge CI brugere
Historien – den lille såvel som den store - er altid relevant og interessant.
Den personlige historie er vigtig og spændende, når man vil forstå et menneske. På samme måde er det vigtigt for et folk at kende sin historie for at forstå, hvordan man kan handle klogt og respektfuldt i nutiden. Institutioner, foreninger, partier og virksomheder har også en historie, der kan forklare, hvem eller hvad man er, og ikke mindst hvorfor. For en skole, som er en kulturbærende institution, er historien særdeles vigtig. En skole formidler og udlever værdier i praksis, derfor er det særligt interessant for os at kende til vores skole historie.
Derfor har skolen i 2019 lavet et skrift, hvor vi beskriver udvalgte dele af skolens historie fra grundlæggelsen i 1949 til 2019 og dermed give en del af baggrunden for, hvorfor Frijsenborg Efterskole er blevet til netop den skole, som vi kender i dag. Hæftet kan læses her
I den forbindelse sender vi en særlig tak til Birger S. Poulsen, der har forfattet hæftet.
Principper vedr. tildeling af lokal efterskolestøtte (tidligere kaldt individuel supplerende støtte) til elever ved Frijsenborg Efterskole.
På den årlige finanslov fastsættes et tilskudsbeløb pr. elev til individuel, supplerende elevstøtte. Efterskoleloven fastsætter i §§ 11 og 37 de overordnede betingelser og formål med den individuelle, supplerende elevstøtte.
Procedure vedr. tildeling på Frijsenborg Efterskole.
I forbindelse med at forældrene indsender oplysninger vedr. indkomstforhold til brug for beregning af statstilskud, orienteres forældrene om muligheden for at søge Lokal efterskolestøtte.
I samarbejde mellem skolens ledelse og skolens sekretær udarbejdes en oversigt over, hvorledes midlerne foreslås forbrugt forud for et skoleår. Oversigten tager udgangspunkt i de eventuelle ansøgninger, der er kommet til skolen, samt i de informationer om konkrete elevers sociale situation, der er fremkommet i ansøgningsperioden.
Oversigten forelægges bestyrelsesformanden til orientering, hvorefter de involverede familier orienteres af skolens sekretær. Oversigten kan bruges til den øvrige bestyrelse, ligesom oversigten kan rekvireres af revisor således at han kan føre kontrol med anvendelsen af skolen pulje til individuel, supplerende elevstøtte. Uforbrugte midler kan overføres til senere regnskabsår.
Afgørelser vedr. tildelingerne, der i praksis forventes at blive truffet af skolens daglige ledelse, kan ankes til skolens bestyrelse. Der findes ikke andre klageinstanser.
Bestyrelsen ved Frijsenborg Efterskole onsdag d. 11. april 2012.
Et efterskolehold er en blanding af samvær og undervisning, og skal det rigtigt lykkes, hænger de to ting vældigt godt sammen. Ja, i virkeligheden er det allerbedst, hvis vi ikke rigtigt er klar over, hvornår det ene slutter og det andet begynder.
Du har sikkert oplevet, hvor meget du kan lære på kort tid, og hvor spændende det er, hvis du selv går op i det og selv er med til at tage ansvaret for det, der arbejdes med.
En lærer kan ikke lære dig noget, hvis du ikke selv vil. En lærer kan være med til at tilrettelægge og vejlede, men den sidste del af arbejdet skal du selv gøre.
Vi vil prøve at få dig til at udnytte dine evner og sanser, så du bedst muligt bliver i stand til at opleve den verden, du står midt i.
I undervisningen vil vi skifte mellem forskellige arbejdsformer og bl.a. gøre brug af projektarbejdsformen.
Frijsenborg Efterskole tilbyder folkeskolens prøver i 9. og 10. klasse.
Alt skolens undervisning er beskrevet i indholdsplanen.
Skolens indholdsplan kan læses her.
Årsplan fra undervisningsministeriet, som formelt skal godkendes af skolens bestyrelse.
I september 2008 fik Frijsenborg Efterskole den dejlige melding, at hhv. Sygekassernes Helsefond og Oticonfonden, havde bevilget de nødvendige midler i relation til at Frijsenborg Efterskole og Center for Ungdomsforskning ved cand.scient.soc Niels-Henrik M. Hansen, kunne indlede et tæt samarbejde omkring arbejdet med at kortlægge elever med høretabs udbytte af opholdet på Frijsenborg Efterskole mv.
Dette projekt er nu færdigt efter syv år og fem undersøgelsesrunder. Det er et unikt projekt, da det følger de unge elever med høretab efter de har færdiggjort deres ophold på Frijsenborg Efterskole. Der er fokus på deres generelle trivsel og en række problemstillinger specifikt i forhold til at leve med et høretab og være ung.
Hver undersøgelsesrunde har haft et særligt tema:
Spørgeskema 1. Indsamlet 2009. Tema om kommunikative strategier. Der er 83 besvarelser af dette spørgeskema. Afrapporteret sommeren 2010.
Spørgeskema 2. Indsamlet 2010. Tema om mødet med ungdomsuddannelser med særlig fokus på de unges åbenhed omkring deres hørenedsættelse, når de begynder på en ny uddannelse. Det empiriske materiale udgøres af 66 besvarelser. Afrapporteret i vinter/foråret 2012.
Spørgeskema 3. Indsamlet foråret 2012. Temaet handler om de unge hørehæmmedes retrospektive vurdering af deres udbytte af tiden på Frijsenborg Efterskole. Dette spørgeskema har 58 besvarelser. Rapporten er udgivet sommeren 2013.
Spørgeskema 4. Besvarelserne er indsamlet sommeren 2013. Temaet for denne runde er de unge hørehæmmedes forhold til og brug af musik. Der er også en række specifikke spørgsmål omkring de unges eventuelle oplevelse af tinnitus. Der er i alt 85 besvarelser i denne runde. Rapporten er udgivet efteråret 2013.
Spørgeskema 5. Besvarelserne af dette spørgeskema er sket i efteråret 2014. Temaerne er tinnitus, Menières sygdom, lydoverfølsomhed, fritidsjob og politisk engagement. Der er 90 besvarelser af dette spørgeskema.
I henhold til lov for efterskole, højskoler mm §17,1 kræves det at bestyrelsen tilrettelægger en plan for skolens selvevaluering af dens virksomhed i forhold til værdigrundlaget. Denne plan laves for en 2-årig periode, og den seneste evaluering samt gældende plan kan læses her.
I medfør af lov om sociale klausuler på offentlige tilskudsområder lov 286 af 25.4. 2001 skal skolen offentliggøre en social handleplan.
Under henvisning til lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne (lov af 18.05.05) og for at kunne se nøgletal og statistik for vores tidligere elevers karakterer og videre gang gennem uddannelsessystemet, skal vi henvise til følgende adresse, klik her.
Her kan du læse om beskrivelsen af nøgletallene, klik her.
På Frijsenborg Efterskole tager vi med glæde imod praktikanter. Vi har et formelt samarbejde med Via UC i Aarhus, og tager imod ca 2 praktikanter pr skoleår på niveau 3. Optagelse og ansøgning sker igennem Via Aarhus - efterskolens uddannelsesplan for lærerstuderende, der søger praktik, kan læses her.
I henhold til lov om efterskoler og frie fagskoler, LBK nr. 1903 af 6. oktober 2021, § 2, stk. 7 og § 2, stk. 8, skal skolen udarbejde en plan for skolens samlede undervisning. Planen udarbejdes årligt, og nedenfor kan den seneste evaluering af skoleåret 2025/26 læses. Evalueringen er foretaget i forbindelse med afslutningen af skoleåret.
Dansk
På baggrund af erfaringerne fra skoleåret 2025/26 har vi besluttet, at danskholdene fra august til juleferien fortsat samlæses med både 9. og 10. klasse. Det giver en god synergi og dynamik i undervisningen, og vi oplever, at 9. klasse-eleverne profiterer fagligt af at være på hold med 10. klasse-eleverne.
På grund af krav om differentieret undervisning, forskellige prøveformer samt et tredje hovedværk for 9. klasse-eleverne har vi vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at samle 9. klasse-eleverne i én klasse fra januar og resten af skoleåret.
Engelsk
Årets undervisning har givet anledning til en række overvejelser i forhold til det kommende skoleår. Hvis det er muligt, vil det være en fordel, at kommende 2. årselever får samme engelsklærer igen, da det kan understøtte en god faglig progression.
Vi er tilfredse med fordelingen med blandede niveauer på holdene. Det fungerer godt, at holdene ikke nødvendigvis arbejder med helt de samme tekster, samtidig med at der fortsat er gode muligheder for at dele idéer og undervisningsforløb på tværs. Vi har arbejdet med gode temaer i år, og fire temaer videreføres i justeret form næste skoleår. Fagdagene har fungeret godt, og vi ønsker derfor at fortsætte med fagdage i engelsk.
I forbindelse med prøveperioden vil vi fremover arbejde med to tjeklister, så de praktiske opgaver omkring prøverne bliver mere overskuelige og forløber planmæssigt. Den ene tjekliste skal omhandle de opgaver, der skal være på plads inden aflevering af dispositionen, mens den anden skal støtte eleverne i forberedelsen frem mod prøven. Der udarbejdes én tjekliste til 9. klasse og én til 10. klasse.
Tysk
Delingen af eleverne på tyskholdene har ikke fungeret optimalt i alle tilfælde. Fremadrettet vil vi være mere opmærksomme på, at alle hold får en god sammensætning og en velfungerende dynamik.
“Tysk Forfra” har været en succes og skal fortsætte. Holdet har fungeret rigtig godt, og eleverne har haft gode succesoplevelser med faget. Et af holdene har i år primært bestået af fagligt svage 9. klasse-elever. Det vil fremover være mere hensigtsmæssigt at fordele 9. klasse-eleverne mere ligeligt på alle tre hold.
Idræt
Det har været et godt idrætsår med blandt andet cricketfagdag, en vellykket motionsdag og tur til Norge. Erfaringerne fra turen til Norge har vist, at der fremover er behov for en længere periode med fysisk træning inden turen. Det var ærgerligt, at dagen med OCR-løb måtte aflyses på grund af vejret. Vi overvejer derfor at afvikle OCR-løb i et andet format næste skoleår, eventuelt som et frivilligt tilbud for de elever, der har lyst. Der har generelt været god energi på idrætsholdene. Det har også fungeret godt med et mindre hold med kun én lærer.
Vi skal fortsat være opmærksomme på, at elever, der har behov for pauser i løbet af skoledagen, ikke udelukkende får disse pauser i idrætstimerne. Det er fortsat en udfordring at tilrettelægge aktiviteter, hvor alle elever kan deltage. Det er derfor stadig et vigtigt fokusområde, at idrætsundervisningen er alsidig og rummelig.
Verdensborgerskab
På baggrund af erfaringerne fra dette skoleår har vi vurderet, at vi fra august til juleferien fortsat vil arbejde med samlæste hold i verdensborgerskab. Det skaber dynamik og fællesskab på tværs af hele årgangen i skolens store dannelsesfag.
Efter juleferien opdeles 9. og 10. klasse hver for sig. Det giver os større frihed til at tilrettelægge undervisningen for 10. klasse uafhængigt af afgangsprøverne gennem hele skoleåret. Samtidig får vi mulighed for at målrette undervisningen for 9. klasse mere direkte mod afgangsprøverne i samfundsfag, kristendomskundskab og historie.
Matematik
I skoleåret 2025/26 har vi arbejdet med undersøgende matematik. Erfaringen er, at eleverne har svært ved at arbejde undersøgende og opstille hypoteser. Vi vil derfor fortsætte arbejdet med undersøgende matematik næste skoleår. Det fungerer fortsat rigtig godt, at matematikholdene fordeles ud fra elevernes niveau. Vi overvejer dog, om midterholdene fremover skal gøres lidt bredere.
Vi har nu fundet et godt intromateriale til matematik, som gør, at niveaudelingen rammer elevernes faglige niveau mere præcist og hensigtsmæssigt. Vi har desuden oplevet, at vores selvudviklede prøvemateriale til de mundtlige prøver fungerer godt. Materialet giver eleverne gode muligheder for at præstere og udnytte deres potentiale.
Samtidig oplever vi, at eleverne kan have svært ved at vide, hvordan de bedst forbereder sig til den mundtlige prøve. Derfor vil vi næste skoleår implementere en arbejdsplan for den mundtlige prøve i matematik.
Science
I skoleåret 2025/26 har vi arbejdet med emnerne katastrofer, kroppen og “Drill baby drill”. 9. klasse-eleverne har desuden arbejdet med et fjerde emne om vand i forbindelse med en faguge, hvor der blandt andet var udflugt til Tange Sø og Energimuseet i Tange.
Vi vurderer, at denne opbygning fungerer godt. Dog skal særligt ét af emnerne opkvalificeres i forhold til undersøgelser i undervisningen. Som en del af emnet kroppen har vi afholdt en sciencemesse for 6. og 7. klasse-elever fra nærområdet. Her underviste efterskolens elever de besøgende elever om kroppen. Det var en stor succes, og vi ønsker at gentage sciencemessen det kommende skoleår. Vi har desuden deltaget i Science Day på Silkeborg HTX, hvilket vi også sigter mod at gøre igen næste skoleår.
I henhold til undervisningsministeriets regler for tilskud til frie skoler skal skolen årligt foretage en undervisningsmiljøvurdering i samarbejde med skolens elever.
Undervisningsmijøvurdering for 2024 kan hentes her.
Vurderingen er lavet i kontaktgrupper, og derfor er kommentarerne udtryk for enkelt-kommentarer, der er forsøgt samlet til generelle kommentarer. Vi har fulgt DCUMs, dansk center for undervisningsmiljø, forslag til udfærdigelse af undervisningsmiljøvurderingen.
I selve vurderingen er nedenfor de enkelte punkter, hvor der er behov for det, indskrevet en handleplan.
”Skolen bygger på grundtvig-koldske skoletanker og grundholdninger. Vi ønsker at skabe et aktivt og rummeligt miljø, hvor alle udfordres, tager ansvar og bidrager til fællesskabet. Vi tilstræber, at eleverne møder holdninger og udvikler respekt for andres holdninger. Vi arbejder for at eleverne gennem medindflydelse og medansvar opbygger en demokratisk og frihedsorienteret tankegang”
Med udgangspunkt i værdigrundlaget samt i skolens målsætning, har vi formuleret følgende kvalitetsmål, som vi løbende ønsker at være kendt for og blive vurderet på.
At eleverne gennem undervisning og samvær dels får erfaringer med og forståelse for betydning af aktivt medborgerskab, og dels at eleverne får indsigt i demokratiets historie, principper og vilkår, samt at de bliver bevidste om at demokrati er en dynamisk styreform og livsform, som konstant skal udvikles og forsvares lokalt, nationalt og globalt.
At eleverne bliver udfordret gennem en alsidig og nærværende undervisning, der tager udgangspunkt i deres forudsætninger, således at de erfarer, at de udvikler sig fagligt.
At eleverne oplever, at skolen er præget et højt ambitionsniveau i forhold til den faglige undervisning, det sociale samvær, vejledning, linjefag og andre aktiviteter.
At eleverne får sund og velsmagende kost, som de selv bidrager med at tilberede, samt at eleverne får indsigt i, hvilke forudsætninger der skal til for, at dette kan realiseres.
At bæredygtighedsperspektivet indgår i så mange sammenhænge som muligt bl.a. med hensyn til skolens energiforbrug, rengøring, vedligeholdelse og kost, samt at eleverne gennem den faglige undervisning lærer at forstå forudsætninger for bæredygtighed.
At rummelighed og mangfoldighed viser sig ved, at der også i elevgruppen er plads til mange forskellige typer elever f.eks. elever med høretab, elever med fysisk handicap og 2-sprogede elever.
