Søg

Musik: Hvilken genre er du til?

Lav dit eget band på musiklinjen

På Frijsenborg Efterskole har musik og sang en særlig rolle. Vi synger hver dag, og det giver fællesskabet en ekstra dimension. I linjefaget musik får du mulighed at udtrykke dig endnu mere gennem musikken.

Musik giver fællesskab

Vi bevæger os hovedsageligt med rytmisk musik, og i løbet af året har du mulighed for at komme på scenen og præsentere samt fremføre noget af det musik, som du godt kan lide.
Musiklinjen giver også muligheden for at lære hinanden at kende på en ny måde. Har kan musik bare noget, det giver en samhørighed, når man spiller koncerter og musik sammen. 
Vi arbejder med genrer fra hele verden. Vi spiller mest rock og pop, men inddrager også jazz, blues og latin. Kort sagt, alt hvad eleverne på musiklinjen har lyst til.    

Fokusområder
Vi spiller både kendte og mindre kendte numre, og gør dem til vores egne udgaver. Skulle du have en sangskriver skjult i dig, og har du lyst til at skrive dine egne sange, så planlægger vi også nogle særlige forløb med dette.

Når vi arbejder med sammenspil, er fokusområderne:

Elementær rytmisk
træning
Her vil du lære om tramp, klap, stemme og stomp.
Musikkens udtryk
Hvordan skal musikken udtrykkes i forhold til elementer som tempo, dynamik, teknisk, karakter og repetition? 
Stemmetræning
Hvilke teknikker er vigtige i forhold til sang?
Instrumentkendskab
Prøv nogle nye instrumenter af eller bliv endnu bedre til at spille på dit instrument, hvis du har et favorit instrument. Har du et særligt instrument som for eksempel saxofon, violin, fløjte eller harpe, så elsker vi at inddrage dette i vores sammenspil.
Musikteori
Her lærer vi om noder (herunder nodelæsning), akkordopbygning m.m.

I løbet af året får musikholdet flere gange lejlighed til at komme på scenen for at fremføre egen musik og hvad de ellers har lært i det forløbne år, og det er altid til skolens andre elevers store jubel.

Det er selvfølgelig en fordel, hvis du kan spille på et instrument i forvejen. Men det er ikke en forudsætning for at vælge musik som linjefag. Alle kan være med. Det vigtigste er, at du har lysten til at prøve kræfter med musikken og energien til at være med.

Linjefagsdage

Vi har cirka 10 linjefagsdage om året, hvor der udelukkende er fokus på linjefaget, og her vil vi dels spille en masse sammenspil, og dels tage ud og høre en masse forskellig musik. 

Vi har kort afstand til jazzmusikken i Silkeborg og rock og pop koncerter i Aarhus Festuge, eller noget helt lokalt som for eksempel en jazzsangerinde i vores egen Hammel kirke. Du vil opleve nogle forskellige kunstnere og genrer, der udtrykke musikken på vidt forskellige måder. 

Copyright © 2025 Frijsenborg Efterskole. All Rights Reserved ·
Privatlivspolitik