Har du nogensinde drømt om at være medlem af en klub? En klub, hvor du kan nørde netop din interesse sammen med andre ligesindede – uanset om der er tale om løbeklubben, strikkeklubben, frivillighedsklubben, rollespilsklubben eller litteraturklubben?
Der sker noget særligt, når man deler sin interesse med andre. Når man samles om noget; uanset om det er et arrangement, et spil, en bog eller musik. Det er netop dét, vi hylder på Frijsenborg.
Her skal du nemlig ikke kun dyrke en interesse med dine efterskolevenner. Du kommer også til at være med til at stable en forening på benene helt fra bunden. Kun fantasien sætter grænser for, hvad en forening kan bestå af. Det vigtigste er, at du udfolder de interesser, du har sammen med dine kammerater.
Du får skemalagt tid til at videreudvikle og mødes med din forening – men ofte ser vi, at foreningerne i høj grad også lever videre i fritiden, hvor der ikke er grænser for sjove tiltag og idéer. Og hvem siger, at det skal stoppe, når efterskoleåret er slut? Målet er, at du opdager nye interesser og fællesskaber, du kan tage med dig videre, ligesom du oplever, hvad det vil sige at være frivillig. Mange finder en glæde i at gøre noget for andre, og dét er også en del af foreningslivet.
JA. hvis du spørger nogle af alle de seje mennesker, som hver især arbejder for en god sag!
Foreningsfaget “En god gerning” har været på tur i Aarhus, hvor vi har hørt om Mellemfolkeligt Samvirke, KFUM og KFUKS café Fairbar og Folkekirkens Nødhjælps butik Wefood. Steder drevet af frivillige, der ønsker at bidrage til en mere bæredygtig og ligestillet verden. Vi føler os stærkt inspirerede og påskønner deres indsats.
7 skønne og modige unge efterskoleelever været på besøg ved det lokale plejehjem i Hammel. De har i fællesskab dannet en lille forening med fokus på at skabe relationer til de lokale plejehjemsbeboere. De har hver især fået tildelt en borger, som de skal besøge en gang i mellem. Det bliver spændende at følge udviklingen i foreningen!
Og som Oline så fint fik sagt: Det her er lidt som at få undervisning i livet!