
På SommerHøreKursus får børn og unge mulighed for at møde jævnaldrende med samme udfordringer og samtidig lære mere om og få større erkendelse af eget høretab - en oplevelse med fællesskab og kammeratskab i fokus.
Frijsenborg Efterskole har arbejdet med inklusion af unge med høretab i en lang årrække. Vores fokus er at skabe rammerne for et fællesskab for unge med høretab, hvor faglige ambitioner og trivsel er helt afgørende.
Vi har uddannet personale, der både teoretisk og praktisk er vant til at arbejde med unge med høretab. Vi forstår, hvorfor man kan blive træt efter en ”lytte-tung” undervisningstime, hvor irriterende det er, når høreudstyret ikke virker, hvorfor der ikke skal skramles med papir, når nogen taler - og ikke mindst ved vi, at trivsel hænger nøje sammen med at kunne lære noget. På Frijsenborg Efterskole vægter vi fællesskabet højt.
På SommerHøreKurset lægger vi vægt på, at børn og unge oplever et fællesskab, hvor høretab er en selvfølge, og hvor de andre deltagere og personale naturligt tager de hensyn, der er behov for.
Søndag den 29. juni kl. 17.00:
Fælles velkomst for dig og dine forældre.
Mandag - onsdag:
Et varieret program, hvor du kan prøve 3 af linjefagene (vælges ved tilmelding), der vil også være samlinger, sang og masser af fællesskab.
Torsdag kl. 14.00
Afslutning med forældre.
SommerHøreKurset er tilrettelagt i samarbejde mellem Frijsenborg Efterskole og PPR-konsulent Søren Nyholm.
Deltagerbetaling:
Kr. 3.500,-. Dækker kost, logi, undervisning og alle øvrige udgifter (betales ved tilmelding).
Deltagerbrev
Senest 2 uger før kursusstart sender vi et deltagerbrev med et ugeprogram, praktiske oplysninger, en deltagerliste og pakkeliste.
Er du klar til en uforglemmelig oplevelse med andre unge med høretab? Vi samler dig og dine jævnaldrende i mindre grupper, hvor I bor og lærer sammen i daglig undervisning og sjove aktiviteter. Udforsk skolens spændende linjefag og oplev et SHK fyldt med nye bekendtskaber og læring.
I løbet af kurset vil vi arbejde med følgende indhold:
Tidligere efterskoleelever, som også har et høretab, vil hjælpe os med alt det praktiske, men vil også være en slags rollemodeller for kursusdeltagerne. Sammen vil vi skabe en uforglemmelig oplevelse, hvor vi hygger os og lærer om vores høretab.
Gør dig klar til et SHK fyldt med nye venner, læring og hygge!