Sciencetalenter

Science-linje for de der vil lidt ekstra.

På Frijsenborg Efterskole går vi efter at eleverne skal folde sig ud. Vores ambition er at eleverne skal finde sine indre drivkræfter og egne ambitioner frem og så sigte efter stjernerne. Ikke mindst i Science Talenterne, hvor gryden med naturvidenskab og elementerne skal i kog. 

Science Talenterne dyrker nørderi i allerhøjeste grad. Vi skal bl.a. besøge Aarhus Universitet og se deres partikelaccelerator sende elektroner i kredsløb med lysets hast. Og så skal vi også blive klogere på fremtidens rumfart ved Mars Laboratoriet.

Science Talenterne er de elever, der når længere ud på kortere tid og med større lethed end andre. På Frijsenborg Efterskole ønsker vi at dyrke talentet. Talenter udnytter først deres potentiale når de er vedholdende og konstant sætter nye mål. Ikke kun mod stjernene men også mod ukendt territorium og ‘The Dark side of the Moon’. Sammen med eleverne vil vi sørge for at de bliver sendt sikkert afsted mod verdensrummet.

Et eksempel på årsplan kan ses her.

Frijsenborg Efterskole rummer en mangfoldig elevgruppe, lige fra de der har helt særlige forudsætninger ifht fx et høretab eller en diagnose, der gør hverdagen lidt sværere og til de der fagligt gerne vil løbe lidt stærkt. Cambridge engelsk er et andet fag, der udfordrer talenterne lidt ekstra, se mere her.

Sciencetalenter foran partikelgeneratoren på Aarhus universitet.

Tidligere elever på Sciencetalentholdet har udtalt:

Tobias: Jeg tror at det bidrager positivt til undervisningen, at man er i et miljø, hvor det er tilladt at være nørdet og hvor folk deler samme begejstring eller begær for faget. Når et emne bliver præsenteret er man engageret i talentklassen og man er mere villig til at lære, når man ved at de andre deler begejstringen med én.

Julie: Jeg synes jeg virkelig har lært noget ved at være sammen med andre science nørder. Det har været en federe oplevelse og jeg har lært at ikke skamme mig over at være så glad for science, som man godt kunne blive set ned på, for at gøre i folkeskolen. Jeg synes også fagligt, at jeg har fået mere med i bagagen og fået bygget ovenpå min grundviden. Jeg har fået en bedre forståelse af science og opfyldt nogle af de mål jeg havde opsat for mig selv.