På denne side vil du kunne se billeder fra vores skole - her et billede fra skolens multirum.

Elevværelser 

Alle bor på to mands værelser. Seks elevgange med henholdsvis 8 drenge og 8 piger, der deler et tekøkken.

Værelsessammensætningen på en gang foregår ved lodtrækning. Lodtrækningen gentages to gange i løbet af skoleåret, så du i alt kommer til at bo sammen med tre forskellige.

 

 

Tekøkken

I tekøkkenet er der mulighed for at sidde og hygge i fritiden med en kop te og mors hjemmebagte kager. Ofte bliver tekøkkenerne også brugt til gruppearbejde i undervisningen.

Opholdsstuen

Opholdsstuen er stedet, hvor man hænger ud. Snakker, spiller og hygger.

Idræt

I idræt er vi primært i hallen i vintersæsonen, og i sommerhalvåret benytter vi også de skønne Frijsenborgskove, der ligger i vores lokalområde.

Udendørs faciliteter

Vi har et stort udendørs område, hvor der er rig mulighed for at udfolde sig.

Musik

Vi har 2 musiklokaler med tilhørende studie. Det er muligt at indspille egen musik i musiklokalerne, hvor der både er optagelses- og redigeringsudstyr, foruden masser af instrumenter.

Kunst

Det gode lysindfald i kunst giver optimale betingelser for kreativt værkstedsarbejde fra glas- til billedproduktioner.

Medie

I medie produceres film, musikvideoer, årsbilleder mm.

Eleverne lægger mange af deres produktioner på youtube, søg på fusmedia.

Foredragssalen

Fællessang og samvær, debat og rygende uenighed - Foredragssalen danner rammen. Her synger, lytter, fortæller og diskuterer vi. Det er her vi møder hinanden.

Hver dag begynder med morgensamling, hvor vi synger fra Højskolesangbogen og hører aktuelt nyt fra ind- og udland. Foredragssalen danner også rammen for fortælletimer, aftensamling, gæsteforedrag og andre arrangementer.

Spisesal

Vi mødes i spisesalen til 6 daglige måltider.

Klik her for at se vores kostpolitik. 

Køkken

4 elever deltager på skift i køkkenarbejdet, hvor der både skal laves lækker mad og vaskes op.

Klik på nedenstående link for at se skolens smiley-ordning fra fødevarestyrelsen:

Science Lounge

Science Lounge bliver der undervist i naturfag, dvs. fysik/kemi og biologi.

Multi

Multi bruges til gruppe- og computerarbejde. Ved større arrangementer kan væggene foldes sammen, sådan at det bliver et samlingslokale med plads til 300 mennekser.

Black Box

Black Box bliver brugt til drama og foto. Her er der mulighed for at lege med studielys og printe billeder ud i plakatstørrelse.