Frijsenborg Efterskole har arbejdet med inklusion af unge med høretab i en lang årrække. Vores fokus er at skabe rammerne for et fællesskab for unge med og uden høretab, hvor faglige ambitioner og trivsel er helt afgørende.

Her på siden kan du læse mere om de forskellige kurser vi afholder for elever med høretab. 

SommerHøreKursus
Vi har uddannet personale, der både teoretisk og praktisk er vant til at arbejde med unge med høretab. Vi forstår, hvorfor man kan blive træt efter en ”lytte-tung” undervisnings- time, hvor irriterende det er, når høreudstyret ikke virker, hvorfor der ikke skal skramles med papir, når nogen taler - og ikke mindst ved vi, at trivsel hænger nøje sammen med at kunne lære noget, og derfor vægter vi fællesskabet ualmindelig højt.

På sommerkurset (SHK) lægger vi vægt på, at børn og unge oplever et fællesskab, hvor høretab er en selvfølge, og hvor de andre deltagere og personale naturligt tager de hensyn, der er behov for.

På kurset bliver eleverne inddelt i mindre grupper. Gruppens elever bor sammen og er sammen i den daglige undervisning. Der vil være mulighed for at prøve nogle af skolens linjefag

 

De unge for lov at prøve kræfter med forskellige linjefag på SommerHøreKursus. Her er det nogle piger, der eksperimenterer med foto og farvepulver.

Gruppebillede fra SHK-lejr :-)

HøreCamp for teenagere
Skolen afholder hvert år i samarbejde med Decibel og høreforeningen et weekendkursus for unge med nedsat hørelse, vi kalder det høre-camp. Kurset ligger som regel i november måned.

I videoen her kan du se, hvordan det er at være på hørecamp på Frijsenborg Efterskole. 

Fællessang og hygge i ophold til SommerHøreKursus.

I løbet af kurset vil vi arbejde med følgende indhold:

• Forståelse og accept af den enkelte

• Møde andre børn og unge med høretab

• Lære mere om eget høretab gennem interview med hver enkelt deltager. Her vil blandt andet blive undervist i elevens egen hørekurve

• Fælles workshops omkring det at have høretab

• Linjefag

Tidligere efterskoleelever, som også har et høretab, vil hjælpe os med alt det praktiske, men vil også være en slags rollemodeller for kursusdeltagerne.

På baggrund af kurset vil der blive udfærdiget en kort statusrapport af den enkelte elev. Efterskolen tilbyder at følge mundtligt op på denne statusrapport sammen med eleven og familien.

 

Sjov og leg til SHK 2021.