I 2023 var Frijsenborg Efterskole med i et forskningsprojekt sammen med sociologisk institut på Københavns universitet samt praksisaktørerne Castberggaard og høreforeningen. Projektet hedder: ”Hvordan hører vi sammen?” I den forbindelse blev der lavet en film med bl.a. Frida, tidligere elev på Frijsenborg Efterskole. Filmen kan ses her ved siden af, og hvis du ønsker at se en samlet film med Frida og en voksen (Leo), der oplever dillemaer med høretab på arbejdsmarkedet kan I klikke her.

Formålet med forskningsprojektet var at styrke fællesskaber for mennesker med høretab ved at skabe gode sociale rum, der sikrer deltagelse og social inklusion i både uformelle sociale relationer og konkret i skoler, på uddannelser og i arbejdslivet. Forskningsprojektet undersøger de barrierer, mennesker med høretab møder -  både i deres hverdagsliv, på uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladser. Barriererne skaber eksklusion, men der er også løsninger, der kan fremme inklusion og skabe gode fællesskaber.

Sociologisk institut skriver om projektet:

Et liv med nedsat hørelse kan føre til isolation, ensomhed og depression. For de cirka 800.000 danskere, som i større eller mindre grad har problemer med hørelsen, er det en latent risiko.

Men det er også muligt at leve et godt liv på trods af et høretab og indgå i både formelle og uformelle fællesskaber, hvad enten det er på arbejdet, i skolen eller andre steder.

Med filmen vil vi gerne vise, at verden faktisk godt kan formes, så den også inkluderer folk med høretab.

-Lektor Inge Kryger Pedersen

Det er budskabet i en ny film, der er udsprunget af forskningsprojektet ’Hvordan hører vi sammen?’, som forskere ved Sociologisk Institut gennemfører i samarbejde med eksterne partnere.

Projektet undersøger de barrierer, som mennesker med høretab oplever i hverdagen, men også hvordan det er muligt at skabe inkluderende fællesskaber, hvor mennesker med nedsat hørelse føler sig hjemme. Særligt det sidste står i centrum i filmen, der lader Frida og Leo fortælle, hvordan de med den rigtige støtte har fået en meget bedre hverdag i skolen og på jobbet.

For projektleder Inge Kryger Pedersen, der er lektor ved Sociologisk Institut, har det været vigtigt at formidle centrale konklusioner fra projektet på en måde, som ikke kun taler til mennesker med nedsat hørelse, men i princippet til alle. For trods stadig mere avancerede teknologiske løsninger kan teknologien ikke løse alle de sociale udfordringer, der følger med nedsat hørelse.

”’Verden er ikke bygget til folk med høretab’, som én af de interviewede i vores projekt formulerer det. Med filmen vil vi gerne vise, at verden faktisk godt kan formes, så den også inkluderer folk med høretab. Men det kræver, at vi lytter til hinanden og forbedrer de sociale sammenhænge, som mennesker med høretab indgår i,” siger hun.

 

Tilbage til fællesskabet

At det er muligt i praksis, viser de to hovedpersoner i filmen, efterskoleelev Frida Høgh Nielsen og projektleder Leo Bram på henholdsvis 17 og 64 år.

Jeg er blevet Frida i stedet for hende med høreapparaterne.

-Efterskoleelev Frida Høgh Nielsen i filmen

Trods aldersforskellen har begge oplevet at føle sig afkoblet fra fællesskabet. Frida i folkeskolen, hvor hun følte sig anderledes og holdt udenfor. Leo som projektleder i virksomheden LINAK på Als, hvor forringet hørelse fik ham til at overveje førtidspension.

Men et ophold på Frijsenborg Efterskole, hvor hver fjerde elev har hørenedsættelse, og et kursus på Castberggård målrettet erhvervsaktive med nedsat hørelse har fået begge tilbage til skole- og arbejdsfællesskabet. Ikke mindst takket være god støtte fra omgivelserne.

”Jeg er blevet Frida i stedet for hende med høreapparaterne,” som Frida Høgh Nielsen i filmen selv betegner turen tilbage til fællesskabet.

De simple løsninger

Ifølge Inge Kryger Pedersen er det ofte små, praktiske – næsten banale – løsninger, der er med til at inkludere folk med høretab i fællesskabet: Det kan være at sætte skole- og mødeborde op i hestesko og undgå modlys, så personen med høretab kan se alle, der taler. Eller at undgå at snakke i munden på hinanden og måske samtidig benytte bordmikrofoner tilkoblet et høreapparat

Eller det kan være en løsning som Frijsenborg Efterskoles særlige ’fordybelsestime’, hvor alle elever har en time for sig selv. En sådan pause hjælper ikke kun elever med høretab, der bruger ekstra energi på at følge med i samtaler, men også alle de andre elever. Og da fordybelsestimen netop er for alle, bliver ingen udstillet, og ingen går glip af noget.

”Det er en løsning til glæde for alle, for mange unge kan være bange for at gå glip af noget. Unge med høretab oplever det bare i ekstrem grad og er derfor med til at tydeliggøre nogle generelle problemer, vi i dag ser i sociale sammenhænge,” siger Inge Kryger Pedersen.

Hun håber, at projektet ud over at skabe ny viden også vil synliggøre den viden, der allerede findes derude blandt hørekonsulenter og andre i miljøet.

”Hvad skaber god og dårlig følelsesmæssig energi hos personer med høretab? Hvad gør, at man får høj status i en gruppe, selv om man har høretab? Hvad kan de andre i gruppen gøre? I sidste ende handler det om at tage hensyn til hinanden og huske at handle på de gode løsninger.”