TILMELD DIG HER

FOR DIG DER VIL MØDE ANDRE UNGE MED HØRETAB.

Høreforeningen, Frijsenborg Efterskole og Decibel inviterer dig til den fedeste Hørecamp.

Kom med til en fantastisk weekend, hvor du kan grine, lytte og blive klogere på dig og din hørelse. I løbet af weekenden får du også brugt din krop og mulighed for at få nye venner, der, ligesom dig, også har et høretab.

Hvem?
Et tilbud til elever i 6. – 9. klasse med høretab.

Hvorfor?
I weekenden vil du møde andre jævnaldrende, som også har et høretab. Her kan du lære mere om, hvordan andre oplever at være ung og have et høretab. Sammen skaber vi en skøn weekend, hvor gode oplevelser og nye venskaber kan opstå.

Hvornår?
1. - 3. november 2024
Vi starter fredag med aftensmad kl. 19.15 og slutter af med frokost søndag kl. 11.30.

Hvad?
Programmet vil bl.a. byde på:
• Bliv klogere på dig selv og dit høretab
• Introduktion til høreudstyr
• Linjefagsworkshops
• Fest med overraskelse
• Spændende foredrag
• Erfaringsudveksling
• Hygge og nye venner

Arrangører
Weekenden arrangeres af Høreforeningen og Frijsenborg Efterskole. 

Tilmelding og deltagerbetaling
Det koster 500 kr. at deltage. Dette beløb inkluderer overnatning, fuld forplejning, aktiviteter og evt. transport fra Aarhus Banegård til Frijsenborg Efterskole + retur om søndagen.

Tilmeldingsfristen er senest 21. oktober - tilmeld dig her

Transport
Transport til Aarhus Banegård/Frijsenborg Efterskole skal du selv betale. Vi tilbyder, at du kan rejse med et bestemt IC-Lyntog fra København og følges med 2 frivillige hjælpere og andre deltagere. Hvis du i tilmeldingen sætter kryds i “Fælles transport”, så sørger vi for pladsreservationer, så vi kan sidde sammen. Du skal selv sørge for selve billetten til toget. Fra banegården i Aarhus og til efterskolen kører vi i bus sammen - her er det også muligt at benytte sig af fællestransporten.

Toget kører fra København H den 1/11 kl. 15.04 - IC 157 - og retur fra Aarhus den 3/11 kl. 12.45 - IC 140. Se rejseplan her

Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rasmus Bejder fra Frijsenborg Efterskole pårb@fus.dk eller Sara Maria Cordtz fra Høreforeningen på smc@hoereforeningen.dk. Der vil blive sendt en deltagermail ud til alle tilmeldte ca. 10 dage før weekenden med praktisk information, program osv.

Vi glæder os til at se dig!