(Obs. tilmelding via høreforeningen, klik her)

Frijsenborg Efterskole, Høreforeningen og Decibel inviterer DIG til den fedeste Teenweekend fra fredag den 2. til søndag den 4. november på Frijsenborg Efterskole i Hammel.

Kom med til en fantastisk weekend, hvor du kan grine, lytte og blive klogere på dig og din hørelse. I løbet af weekenden får du også brugt din krop og mulighed for at få nye venner, der, ligesom dig, også har et høretab.

Hvem? 
Weekenden er for teenagere fra 14-17 år med høreapparat eller CI.

Hvorfor? 
På Teenweekenden vil du møde andre jævnaldrende, som også har et høretab. Her vil du blive klogere på, hvordan andre oplever at være ung og have et høretab. Sammen skaber vi en skøn weekend, hvor gode oplevelser og nye venskaber kan opstå.

Hvornår? 
Vi starter fredag d. 2. november med aftensmad kl. 19.15 og slutter af med frokost søndag d. 4. november kl. 11.30. 

Hvad? 
Programmet vil bl.a. byde på:
- Bliv klogere på dig selv og dit høretab
- Introduktion til høreudstyr
- Linjefagsworkshops
- Fest med overraskelse
- Videoløb
- Spændende foredrag
- Erfaringsudveksling
- Hygge og nye venner

Arrangører
Weekenden arrangeres af Høreforeningen, Decibel og Frijsenborg Efterskole. Weekenden ledes af ansatte og frivillige fra de tre samarbejdspartnere.

Deltagerbetaling
Det koster 500 kr. at deltage i weekenden. Dette beløb inkluderer overnatning, fuld forplejning, aktiviteter og privat bustransport fra Aarhus Banegård til Frijsenborg Efterskole + retur om søndagen.

Tilmeldning
Deltagerfristen er fredag d. 5. oktober 2018. Tilmelding foregår via høreforeningen, her. 

Transport
Transport til Århus Banegaard/Frijsenborg Efterskole skal du selv betale. Vi tilbyder, at du kan rejse med et bestemt IC-lyntog fra København og følges med 2 voksne og andre deltagere. Hvis du i tilmeldingen sætter kryds i “fællestransport”, så sørger vi for pladsreservationer, så vi kan sidde sammen. Du skal selv sørge for selve billetten til toget.

Deltagermail
Der vil blive sendt en deltagermail ud med alle praktiske oplysninger ca. 14 dage før weekendens start.

Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tine Berthelsen tb@fus.dk

Se film fra Teencamp 2017 her nedenunder.