Stomp i Aarhus

30 august 2017, Mette Sig Pedersen

Det var en grå og regnfuld aften... Ikke en af de aftener, hvor der er flest på gaderne i Aarhus. Alligevel samlede der sig en halv stor flok foran scenen ved AROS omkring kl 18. Flere spejdede og lyttede - hvor var de 91 efterskoleelever. Pludselig hørtes der rytmiske slag og båthorn i det fjerne og snart kunne man også se karavanen af slagtøjsspillere på alt fra spande, stegepander og plasticflasker. En herlig afslutning på første linjefagsdag!