Søskende weekend

14 marts 2018, Jens Bitsch

Fredag ankom 40 glade og spændte søskende, fætre og kusiner til Frijsenborg Efterskole.

Til aften var der et stort lagkageløb efterfulgt af en lagkagebygningskonkurrence, hvor der blev lavet meget fine og kreative lagkager. Aftenen sluttede af med en godnathistorie om en fisk der lærte at gå.

Lørdag formiddag og eftermiddag underviste Frijsenborg elever alle gæsterne i vores linjefag: Musik, Foto/medie, Idræt,  Kok amok og Kunst. I linjefagene blev der bl.a. arbejdet med sammenspil, sjove idrætslege, fotoløb og mexicanske masker.

 

Et humørfyldt døgn blev afsluttet med Kok amoks lækre kager.