Religions- og Kulturdag 2

24 november 2017, Jens Petersen

Vor Religions- og Kulturdag, del 2, blev gennemført i går.En heftig dag, hvor eleverne var på stikkerne fra 8.30, hvor der var afgang fra skole til vi var retur på Frijsenborg kl. 17.30.

Heftigt program / mange indtryk – men også en dag, hvor man efterfølgende er så stolt over at det er muligt at opleve hele elevgruppen i nye rammer - og hvor alle elever bridrager, er imødekommende og interesserede / GOD OPLEVELSE.

 Vi lagde ud med at fordele os på tre forskellige muslimske friskoler i Århus området, - fra Gellerup over Hesselager til Højbjerg. På disse skoler oplevede vore elever, hvorledes friskoler med muslimsk fundament fungerer, hvorledes undervisningen praktiseres – og ikke mindst, hvilke fordomme, der let kan opstå i forhold til jævnaldrende dansk-danske elever. Vi gennemførte forskellige lege – samt brugte tid på at fortælle hvad ”en efterskole” som Frijsenborg står for.

 Efter et par timer i godt selvskab samledes vi i Bazar Vest, hvor alle fik penge til at købe frokost + se sig omkring og måske (for egen regning) få købt de første julegaver.

 Kl. 13.00 skulle vi alle på besøg i den lokale moske: ”Fredens Moske”, her havde vi god tid til at få stillet Imam Raswan Mansour de spørgsmål om ”kvinders rettigheder, at være homoseksuel muslim, tro og tvivl etc… ” som eleverne havde behov for at stille / en både interessant og oplysende debat. Vi overværede efterfølgende eftermiddagsbønnen kl. 13.53, - i andægtig stilhed sad vi bagerst i moskeen og lyttede og fulgte med.

 Turen gik herefter til Ungk.dk, Ungdommens Kirke i Århus, hvor sognepræst Lars Buch Viftrup gav os en engageret gudstjeneste – med udgangspunkt i Niel Young’s sange. Gudstjenesten blev afrundet ved at alle, der havde en bøn, kunne tænde et lys ….. en smuk og fin oplevelse at lytte til Lars!

 På vejen retur stoppede vi ved Skivholme Kirke, hvor vi fortale eleverne om en kirkebygning fra ca. 1050., om hvorledes gudstjenesten forløb tidligere, til forskel fra nu og ikke mindst om de smukke kalkmalerier i kirken.

 En både god og lærerig dag!