møde med Naser Khader

27 oktober 2017, Jens Petersen

Torsdag havde vi inviteret den konservative politiker Naser Khader, der var et dobbelt formål med besøget - dels at alle vore elever, skulle få Nasers forståelse af den religiøse forskel mellem islam og kristendommen / herunder Nasers egne erfaringer og oplevelser som dreng og ung, da han kom til DK fra Syrien.

Dels skulle Naser møde vore syriske elever og deres forældre for at drøfte religion, leveregler, muligheden for at virke i det danske samfund – men frem for alt; vigtigheden af at engagere sig, tage uddannelse og lægge familiens tidligere (misforståede) ære/skam begreber bag sig.  

Khader gjorde det rigtigt godt! 

Sidste del foregik på arabisk, og elevernes udbytte er der ikke tvivl om / de har alle efterfølgende været lykkelige over at få denne meningsudveksling. - Ligesom hele elevgruppen har givet udtryk for at det var hamrende spændende at møde Naser Khader.