Halloween

27 oktober 2017, Brian Ovesen

Traditionen tro deltog vi i handelsstandsforeningens halloweenarrangement i Hammel. Eleverne er efterhånden kendte i byen, som de der "skaber en særlig stemning til halloween".

Det var en rigtig god aften. Eleverne stod stort set selv for sminkningen og de havde en fest i sciencelounge som i dagens anledning blev omdannet til det rene blodige slagtehus. Også Hammeltoget blev pyntet og det afgik til tiden fra FUS og kørte herefter byens børn rundt i gaderne. Fra kl. 19.30 til 21 skræmte eleverne livet af Hammels børn og andet godt folk.