Afslutningsaften, middag

21 juni 2017, Mette Sig Pedersen

Så blev det tiden, hvor vi har holdt sidste aften for elevhold 2016/17. Det kan man naturligvis kun gøre med (bl.a.) en rigtig middag. Karina og Mikkel har nusset i gården hele eftermiddagen om 2 store grill med en grissebasse og et lam indeni. Lad os bare sige, at det har duftet ganske godt over hele skolen mens vi har ventet på middagen. Middagen bød på sange og rigtig godt humør, trods alvoren. Måske går det anderledes, når vi om lidt skal mødes i foredragssalen til taler og de sidste af årets sange...