Afskaf fattigdom

Denne liste er ikke udtømmende for, hvordan vi arbejder med FNs verdensmål; men skal nærmere betragtes som et arbejdsdokument, som vi er stolte af, og derfor lægger ud til offentlig beskuelse. Listen vil løbende blive uddybet.

 

 

Sådan arbejder vi med Afskaf Fattigdom:

I matematik arbejder vi med forskellige låntyper og tanker på gældsætning med henblik på at udvikle en større forståelse for konsekvenser ved forskellige former for forbrugslån mm. samt fordelene ved mikrolån mm. i udviklingslandene.

Naturfag: Absolut og relativ fattigdom. Hvornår og hvorfor er et land fattigt. I-lande, u-lande og BRIK lande.

I Verdensborgerskab arbejder vi også med fordelingspolitik, forskellige velfærdsmodeller og betydningen af et velfærdssamfund i det hele taget.

FNs mål med Afskaf Fattigdom:

Afskaffelsen af alle former for fattigdom er fortsat en af de største udfordringer for menneskeheden. Mens antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er halveret - fra 1,9 milliarder i 1990 til 836 millioner i 2015 - kæmper alt for mange stadig med at få opfyldt deres mest basale menneskelige behov.

Globalt set lever mere end 800 millioner mennesker stadig for mindre end 1,25 dollars om dagen; mange mangler adgang til tilstrækkeligt mad, rent drikkevand og sanitet. Hurtig økonomisk vækst i lande som Kina og Indien har løftet millioner ud af fattigdom, men fremskridtene har også været ujævne. Kvinder lever oftere i fattigdom end mænd på grund af ulige adgang til lønnet arbejde, uddannelse og ejendom.

Fremskridtene har også været begrænset i andre regioner såsom Sydasien og Afrika syd for Sahara, hvor 80 procent af verdens ekstremt fattige lever. Denne andel forventes at stige på grund af nye trusler fra klimaforandringer, konflikter og fødevareusikkerhed.

Verdensmålene for bæredygtig udvikling er en modig forpligtelse til at afslutte, hvad vi startede med 2015-målene, og til at afskaffe alle former for fattigdom inden 2030. Det indebærer en målrettet indsats overfor sårbare grupper, øget adgang til basale ressourcer og tjenesteydelser og støtte til samfund, der er ramt af konflikter og klimarelaterede katastrofer.

Afskaffelsen af fattigdom er et af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Afskaf fattigdom
Stop sult

Stop sult

Sådan arbejder vi med stop sult:

Køkkenet har fokus på sund og varieret kost.

Naturfag: Økologisk landbrug og konventionelt landbrug i Danmark (fordele og ulemper). Hungry Planet = Analyse af forskellige landes madforbrug og konsekvenserne heraf. GMO afgrøder til u-lande.

 

FNs mål med Stop Sult

Hurtig økonomisk vækst og øget landbrugsproduktivitet har i de seneste to årtier fået andelen af underernærede mennesker i verden til at falde med næsten halvdelen. Mange udviklingslande, som tidligere led af hungersnød og sult, kan nu opfylde de mest sårbare menneskers ernæringsmæssige behov. Central- og Østasien, Latinamerika og Caribien er regioner, der alle har gjort store fremskridt i udryddelsen af ekstrem hungersnød.

Disse er alle væsentlige resultater for opnåelsen af det mål, der blev fastsat i 2015-Målene. Desværre er ekstrem hungersnød og underernæring fortsat en enorm barriere for udviklingen i mange lande. 

795 millioner mennesker skønnes at være kronisk underernærede i 2014. Det er ofte en direkte konsekvens af miljøforringelse, tørke og tab af biodiversitet. Over 90 millioner børn under fem år er faretruende undervægtige, og hver fjerde indbygger i Afrika går stadigt sulten i seng.

Verdensmålene for bæredygtige udvikling vil afskaffe alle former for sult og underernæring inden 2030 og sikre, at alle mennesker - især børn og de mest sårbare - har adgang til tilstrækkelig og nærende mad hele året rundt. Det indebærer fremme af bæredygtige landbrugsmetoder: forbedring af livsgrundlag og kapacitet i små landbrug samt at sikre lige adgang til jord, teknologi og markeder. 

Afskaffelse af sult kræver også internationalt samarbejde for at sikre investeringer i infrastruktur og teknologi, som kan forbedre landbrugets produktivitet. Sammen med de øvrige verdensmål kan vi afskaffe sult inden 2030.

Stop sult er et af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Sundhed og trivsel

Sådan arbejder vi med Sundhed og Trivsel:

Dansk: Tekster, eleverne kan spejle sig i. Vise måder at handle på. Eksempler på hvordan man ikke skal handle. Relationelle konflikter og problemstillinger. Mobning, gruppepres, forældre-børn

Norge:  Langrend, en af de sundeste sportsgrene!

Kokamok: Lære om sund mad og selv at kunne lave mad. Passionen og interessen for at lave rigtig mad.

Friluftsliv: Åbner nye horisonter for de elever der ikke før har haft erfaringer med udeliv. Kan skabe synlige resultater med “hands-on” -projekter. fx at bygge bænke, slagte kyllinger mm.

Hærvejstur: ro, søge ind i sig selv, skaber “blod på tanden” til flere ture.

Udesovning: “naturmedicin”, kan skabe ro.

 

Skolen generelt: fokus på tolerance og accept er grundsten på skolen. Sexual- og sundhedsundervisning hvor der er fokus på fysisk og mental sundhed.

Naturfag: HDI sammenligninger. Hvorfor er der forskel på i-lande og u-lande. Hvorfor spiser vi så meget kød? CO2 og sundhedsmæssige konsekvenser.

Idræt: Lære eleverne om et sundt legeme i en sund krop. Sammenspillet mellem fysisk træning og psyke.

Fællesløb: Øger og sætter fokus på fysisk træning og trivsel.

FNs mål med Sundhed og Trivsel

Siden vedtagelsen af 2015-Målene er der opnået historiske resultater i reducering af børnedødelighed, i forbedring af mødres sundhed og i bekæmpelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme. 

Siden 1990 har der på verdensplan været en nedgang på over 50 procent i dødsfald blandt børn. Mødredødeligheden er også faldet med 45 procent. Nye HIV/AIDS-infektioner faldt med 30 procent mellem 2000 og 2013, og over 6,2 millioner liv blev reddet fra malaria.

På trods af de utrolige fremskridt dør der årligt mere end 6 millioner børn, før de fylder fem år. 16.000 børn dør hver dag på grund mæslinger og tuberkulose, som kunne være forhindret. Hver dag dør hundredvis af kvinder under graviditet eller på grund af fødselsrelaterede komplikationer. 

I udviklingslande foregår kun 56% af fødsler i landdistrikterne med hjælp fra trænet fagfolk. AIDS er nu den største dødsårsag blandt unge i Afrika syd for Sahara, som stadigt hærges af HIV-epidemien.

Disse dødsfald kan undgås gennem bedre forebyggelse og behandling, uddannelse, immuniseringskampagner og seksuel og reproduktiv sundhed. 

Verdensmålene for bæredygtig udvikling forpligter sig til at gøre en ende på epidemier af AIDS, tuberkulose, malaria og andre smitsomme sygdomme inden 2030. Målet er at udbrede universel sygeforsikring og give adgang til sikre og effektive lægemidler samt vacciner til alle. Støtte til forskning og udvikling af vacciner er en væsentlig del af denne proces, samt adgang til medicin til en overkommelig pris.

Sundt liv og trivsel er et af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Sundhed og trivsel
Kvalitetsuddannelse

Kvalitetsuddannelse

Sådan arbejder vi med Kvalitetsuddannelse

Dansk: Inkluderende undervisning, hvor vi får alle med i kultur- og sprogfællesskabet. At forfine hver elevs skrift- og mundtlige sprog. Kan udtrykke sig og sætte ord på det svære. Nydanskeres adgang til fællesskabet er sproget.

I matematik niveaudeler vi eleverne på større og mindre hold for at give størst kvalitet i undervisningen og give eleverne størst optimal mulighed for faglig udvikling.

Generelt arbejder vi målrettet på at udfordre eleverne på individuelt niveau.

Inklussionsudvalget har i særlig grad opmærksomhed på at klæde lærerstaben på til at håndtere elevernes forskellige udfordringer.

FNs mål med Kvalitetsuddannelse

Siden 2000 er der sket enorme fremskridt i forhold til målet om grundskoleuddannelse for alle. Den samlede indskrivningsrate i udviklingslande nåede op på 91 procent i 2015, og antallet af børn, der dropper ud af skolen, er faldet med næsten halvdelen. Der har også været en dramatisk stigning i antallet af børn, der kan læse, og der er flere piger i skole end nogensinde før. Disse er alle bemærkelsesværdige succeser.

Fremgangen har også mødt store udfordringer i udviklingslandene på grund af stor fattigdom, væbnede konflikter og andre nødsituationer. I det vestlige Asien og Nordafrika har væbnede konflikter skabt en stigning i andelen af børn, som ikke går i skole. Det er en bekymrende tendens. Mens Afrika syd for Sahara har gjort størst fremskridt blandt alle udviklingslande i forhold til indskrivningen i grundskolen - fra 52 procent i 1990 og op til 78 procent i 2012 – eksisterer der forsat store forskelle. 

Børn fra de fattigste husholdninger har fire gange større sandsynlighed for at være ude af skolen end de rigeste husstande. Forskellene mellem landdistrikter og byområder er også fortsat høj.

Opnåelse af uddannelse af høj kvalitet for alle, bekræfter troen på, at uddannelse er en af de mest kraftfulde og gennemprøvede motorer for en bæredygtig udvikling. Dette mål skal sikre, at alle piger og drenge fuldfører en gratis primær- og sekundær skolegang inden 2030. Det sigter også mod at give lige adgang til erhvervsuddannelser samt fjerne kønsrelaterede og økonomiske uligheder med henblik på at opnå universel adgang til en videregående uddannelse af høj kvalitet.

Kvalitetsuddannelse er et af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Ligestilling mellem kønnene

Sådan arbejder vi med Ligestilling mellem kønnene

Verdensborgerskab: Vi arbejder med kvinderettigheder og ligestillingsproblematikker før og nu, i dansk og international kontekst. Kvinders stemmeret, #MeToo, Kvindens rolle i islamiske samfund som fx Saudi Arabien.

Linjefag (musik): Rollefordeling i forhold til musikinstrumenter afhænger udelukkende af motivation og potentiale, hvor vi er opmærksomme på at bryde den gængse kønsopdeling, hvor eksempelvis guitar og trommer ofte er forbeholdt drengene og klaver og sang for pigerne.

Idræt: Idræt og leg der udfordrer vores fastlåste opfattelser af det stærke og svage køn. Vi italesætter kønsdiskriminering i den etablerede idræt.

Vi arbejder generelt målrettet på at give flygtninge elever med baggrund i forskellige af verdens konflikter anledning til at sætte ligestilling på skolens dagsorden.

 

FNs mål med Ligestilling mellem kønnene

En styrkelse af kvinders rettigheder og muligheder, og større ligestilling er afgørende for at fremskynde en bæredygtig udvikling. Fjernelse af alle former for diskrimination mod kvinder og piger er ikke kun en grundlæggende menneskeret, men det har også en multiplikatoreffekt på tværs af alle andre udviklingsområder. 

Siden 2000 har UNDP sammen med vores FN-partnere og resten af det globale samfund gjort ligestilling centralt for vores arbejde, og vi har set nogle bemærkelsesværdige succeser. Flere piger er nu i skolen i forhold til for 15 år siden, og de fleste udviklingslande har opnået ligestilling i grundskolen. Kvinder udgør nu 41 procent af alle lønmodtagere uden for landbruget sammenlignet med 35 procent i 1990.

Verdensmålene for bæredygtig udvikling bygger videre på disse resultater for at sikre, at diskrimination mod kvinder og piger overalt ophører. Der er stadig store uligheder i adgangen til lønnet arbejde i nogle lande, og der er betydelige forskelle mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Seksuel vold og udnyttelse, ulige fordeling af ubetalt pleje og husligt arbejde samt diskrimination i offentlige beslutningsprocesser forbliver alle store barrierer.

Universel adgang til seksuel- og reproduktiv sundhed og lige rettigheder til økonomiske ressourcer, som jord og ejendom, er afgørende for at realisere målet om ligestilling. Der er nu flere kvinder i offentligt embede end nogensinde før, men opmuntring til flere kvindelige ledere på tværs af alle regioner vil bidrage til at styrke både politikker og lovgivning i forhold til større ligestilling.

Ligestilling mellem kønnene er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Ligestilling mellem kønnene
Rent vand og sanitet

Rent vand og sanitet

Sådan arbejder vi med Rent Vand og Sanitet

I naturfag sætter vi fokus på både økonomisk og fysiske konsekvenser af vandmangel og forbrug, samt på konsekvenser det kan have lokalt og globalt. Vi arbejder med alternative muligheder for vandforsyning, og hvilke problematikker et land møder, når der ikke er adgang til rent drikkevand i husholdninger og i industrien. En afledt konsekvens af manglende rent vand kan være menneskeflytninger (klimaflygtninge), hvilket har stor betydning for demografi og velfærd .

Drift af skolen: Vandbeholdere på skolen med koldt vand til at fylde drikkedunke til udflugter (mindske forbruget af plastik vandflasker)

Drift: opmærksomhed på at eleverne forstår at vand er en knap ressource som vi skal spare på. Kortere bade.

Drift: rengøringmidler er svane-mærket og doseringsanlæg for sæbe /rengøringsmidler sikre at eleverne kun anvender det er et relevant.

FNs mål med Rent Vand og Sanitet

Vandmangel påvirker mere end 40 procent af verdens befolkning. Det er et alarmerende tal, som  forventes at øge med de stigende globale temperaturer forårsaget af klimaændringerne. 

Selvom 2,1 milliarder mennesker har fået forbedret adgang til vand og sanitet siden 1990, er svindende forsyninger af rent drikkevand et stort problem, som påvirker alle kontinenter.

I 2011 oplevede 41 lande ”vandstress”; ti af dem er tæt på at udtømme deres kilder med vedvarende ferskvand og må nu regne med ikke-konventionelle kilder. Tørke og ørkendannelse forværrer allerede disse tendenser. I 2050 forventes det, at hver fjerde er påvirket af tilbagevendende vandmangel.

Universel adgang til sikkert og billigt drikkevand til alle inden 2030 kræver, at vi investerer i infrastruktur, leverer sanitære faciliteter og fremmer hygiejne på alle niveauer. Beskyttelse og genoprettelse af vandrelaterede økosystemer som skove, bjerge, vådområder og floder er afgørende, hvis vi skal afbøde vandmangel. Der er også brug for at styrke det internationale samarbejde for at fremme vandeffektivitet og støtte behandlingsteknologier i udviklingslande.

Adgang til vand og sanitet er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Bæredygtig energi

Sådan arbejder vi med Bæredygtig Energi

Skolen har et solcelleanlæg på 80.000 KwH, der dækker 50% af skolens el-forbrug. Vi bruger belysning med lavt strømforbrug. Vi analyserer data fra skolens solcelleanlæg og andre solcelleanlæg i Danmark fra et økonomisk og bæredygtigt perspektiv, og arbejder i den forbindelse med, hvordan man kan lagre bæredygtig energi.

Drift: vi har fokus på at eleverne skal lære at slukke lys og musik og computere, når det ikke bruges, ligsom skolen har installeret automatiske censor på lys/strøm på store dele af skolen.

En eller flere dage om året, er vi “strømfri”, hvor mad laves på bål osv. 

 

FNs mål med Bæredygtig Energi

Mellem 1990 og 2010 er antallet af personer med adgang til elektricitet steget med 1,7 milliarder, og da den globale befolkning fortsætter med at stige, vil efterspørgslen efter billig energi også blive større. En global økonomi, der er afhængig af fossile brændstoffer, og stigningen i udledningen af drivhusgasser skaber drastiske ændringer i vores klimasystem. Det har en synlig effekt på alle kontinenter.

Men der er sket et skift i retning af alternative energikilder, og i 2011 stod vedvarende energi for mere end 20 procent af den globale energiproduktion. Men hver femte person mangler stadig adgang til elektricitet, og da efterspørgslen bliver større, er der behov for en betydelig stigning i produktionen af vedvarende energi i hele verden.

Universel adgang til elekticitet til en overkommelig pris inden 2030 er lig med investeringer i rene energikilder som sol, vind og termisk. Vedtagelsen af omkostningseffektive standarder for en bredere vifte af teknologier kan også reducere det globale elforbrug fra bygninger og industri med 14 procent. Det svarer til omtrent 1,300 mellemstore kraftværker. Udvidelse af infrastruktur og opgradering af teknologi til at levere rene energikilder i alle udviklingslande er et essentielt mål, som både kan fremme væksten og hjælpe miljøet.

Bæredygtig energi er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Bæredygtig energi
Anstændige jobs og økonomisk vækst

Anstændige jobs og økonomisk vækst

Sådan arbejder vi med Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

I matematik arbejder vi bevidst med at beskrive, analysere og vurdere modeller i forbindelse med ressourceforbrug, affald og energiproduktion.

Naturfag: Vi vil arbejde med at undersøge i og u-landes fordeling af arbejdskraften i de tre erhvervssektorer og konsekvensen heraf, samt hvordan de har en sammenhæng med et lands økonomiske vækst og BNP.

Verdensborgerskab beskæftiger sig med konsekvenserne af økonomisk vækst og ulighed.

 

FNs mål med Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

I løbet af de sidste 25 år er antallet af arbejdstagere, som lever i ekstrem fattigdom, faldet drastisk. Dette er på trods af den langvarige effekt af den økonomiske krise i 2008/2009. I udviklingslandene udgør middelklassen nu mere end 34 procent af den samlede beskæftigelse - et tal, der er næsten tredoblet mellem 1991 og 2015.

Men i mens den globale økonomi forsætter med at komme sig, ser vi en langsommere vækst, større uligheder og en beskæftigelsesrate, der ikke vokser hurtigt nok til at holde trit med den voksende arbejdsstyrke. Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) var mere end 204 millioner mennesker arbejdsløse i 2015.

Verdensmålene for bæredygtige udvikling søger at fremme vedvarende økonomisk vækst ved at skabe højere produktivitet og teknologiske gennembrud. Fokus på politikker, som er gunstige for iværksætterkultur og jobskabelse er nøglen til dette. Det er samtidig vigtigt at indsætte effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, slaveri og menneskehandel. Målet er at opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændige jobs for alle kvinder og mænd i 2030.

Anstændige jobs og økonomisk vækst er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Industri, innovation og infrastruktur

Vedvarende investeringer i infrastruktur og innovation er afgørende drivkræfter for økonomisk vækst og udvikling. Da over halvdelen af verdens befolkning bor i byer bliver massetransport og vedvarende energi kun vigtigere, og det samme bliver væksten af nye industrier og informations- og kommunikationsteknologier.

Den teknologiske udvikling er også nøglen til at finde varige løsninger på både økonomiske og miljømæssige udfordringer, eksempelvis ved at skabe nye arbejdspladser og fremme energieffektivitet. Fremme bæredygtig industri og investere i videnskabelig forskning og innovation er alle vigtige måder til at fremskynde bæredygtig udvikling.

Mere end 4 milliarder mennesker har stadig ikke adgang til internettet, og 90 procent af dem bor i udviklingslandene. Det er afgørende at overvinde den digitale kløft for at sikre lige adgang til information og viden, og derigennem fremme innovation og iværksætteri.
Industri, innovation og infrastruktur er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Industri, innovation og infrastruktur
Mindre ulighed

Mindre ulighed

Sådan arbejder med Mindre Ulighed

For at behandle alle ens ser vi eleverne forskelligt.

I sprogfagene arbejdes intensivt med udtaletræning til elever med stort høretab.

Verdensborgerskab: Skabe bevidsthed om ulighed i verden som bl.a. er skabt gennem kolonialisme.

 

FNs mål med Mindre Ulighed

Det er veldokumenteret, at indkomstuligheden er stigende. De rigeste 10 procent tjener op til 40 procent af den samlede globale indkomst. De fattigste 10 procent tjener kun mellem 2 og 7 procent af den samlede globale indkomst. I udviklingslandene er uligheden vokset med 11 procent, hvis vi tager hensyn til befolkningstilvæksten.

Den voksende ulighed kræver handling i form af vedtagelse af fornuftige politikker, der vil styrke de laveste indkomstgrupper og fremme en større økonomisk inddragelse af alle samfundsgrupper uanset køn, race eller etnicitet.

Ulighed er et globalt problem, som kræver globale løsninger. Det indebærer en forbedring af regulering og overvågning af de finansielle markeder og institutioner, samt større udviklingsbistand og udenlandske investeringer til de regioner, hvor behovet er størst. Støtte til mere sikker migration og mobilitet for mennesker vil også være vigtigt for at mindske den stigende ulighedskløft.

Reduceringen af ulighed er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Bæredygtige byer og lokalsamfund

Sådan arbejder vi med Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

FUS bidrager til et bæredygtigt bysamfund ved at være en del af byens lokale kulturliv og bidrager med inspiration til glæde og bæredygtig gavn for lokalsamfundet.

Drift: skolen prioritere at bruge såvel lokale håndværkere som lokale handlende.

 

FNs mål med Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder mennesker – svarende til to tredjedele af jordens befolkning. Bæredygtig udvikling kan ikke opnås, hvis vi ikke ændrer den måde, vi bygger og styrer vores byrum. 

Den hurtige byvækst i udviklingslandene, kombineret med stigende migration fra land til by, har ført til et boom af såkaldte megabyer. I 1990 var der ti megabyer med 10 millioner indbyggere eller mere. I 2014 er der 28 megabyer, som huser i alt 453 millioner mennesker.

Ekstrem fattigdom er ofte koncentreret i byer, og de nationale og lokale myndigheder kæmper for at imødekomme den stigende befolkning i disse områder. At gøre byer sikre og bæredygtige betyder at garantere adgang til sikre og billige boliger samt opgradere beboelse i slumkvarterer. Bæredygtighed indebærer også investeringer i offentlig transport, skabelsen af grønne offentlige rum og forbedring af byplanlægning og bystyring, på en måde, hvorpå der opnås både større deltagelse og inddragelse. 

Bæredygtige byer og samfund er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Bæredygtige byer og lokalsamfund
Ansvarligt forbrug og produktion

Ansvarligt forbrug og produktion

Sådan arbejder vi med Ansvarligt Forbrug og produktion

Køkkenet prioritere at handle lokalt og bruge årstidens grønsager og frugter samt at begrænse kødforbruget. Vi projekterer højbede i gården med produktion af grøntsager og krydderurter, hvorved eleverne får en forståelse for selv at dyrke grøntsager, naturens gang og et møde med naturens processer.

Hellere lokalt end globalt. Købe ind efter årstiderne. Gøre eleverne bevidste om økologi. Selv at producere maden frem for at købe færdigt.

Engelsk: Vi har temaet: Responsible Consumption and Production, hvor vi har udgangspunkt i følgende: børnearbejde, fremstilling af mobiltelefoner og tøjproduktion.

Drift: vi har fokus på affaldssortering i køkken og elevernes affald. Vi prioriterer at rejser ikke omfatter flytransport, og at weekend aktiviteter gennemføres uden brug af transport. I løbet af et skoleår har man én uge i køkkenet og flere unge indgår som en slags pedelmedhjælper, hvor man hjælper med at holde grønne områder, småreparationer sammen med pedel, hvilket er et i disse elevers uddannelsesplan frem mod en praktisk uddannelse. 

Linjefag: Bevidsthed i forhold til forbrug af materialer, hvor vi eksempelvis selv producerer musikinstrumenter og tænker genbrugsfund ind i kunstprojekter med fokus på recycling.

 

FNs mål med Ansvarligt Forbrug og produktion

Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducere vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på. Landbruget er den største forbruger af vand på verdensplan, og kunstig vanding står nu for ca. 70 procent af alt forbrug af ferskvand beregnet til menneskeligt brug.

Effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer, er vigtige målsætninger for at nå dette mål. At tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald er også vigtigt. Det samme er støtte til udviklingslande så de kan bevæge sig i en retning af mere bæredygtige forbrugsmønstre inden 2030.

En stor del af verdens befolkning forbruger alt for lidt til at opfylde deres grundlæggende behov. En halvering af det globale madspild per indbygger på forhandler- og forbrugerniveau er vigtigt for at skabe mere effektive produktionsmetoder og forsyningskæder. Det kan forbedre fødevaresikkerheden og skubbe os i retning af en mere ressourceeffektiv økonomi.

Ansvarligt forbrug og produktion er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Klimaindsats

Sådan arbejder vi med Klimaindsats

Køkkenet forsøger i høj grad at handle lokalt og bruge årstidens grønsager og frugter samt at begrænse kødforbruget.

Norge: bæredygtigttransport og alpin vs. langrend skiløb,

Når vi tager på 10 dages studietur til Norge er madproduktionen nøje afmålt med det reelle forbrug, og eleverne lærer at tage vare på at minimere madspil og overholde afsat budget for det.

I friluftsliv og på vores Norgestur lærer eleverne at være i naturen og bruger af naturen; i modsætning til at være forbruger af naturens knappe ressourcer. Vi prioriterer læreren om naturen, respekt for naturen, og at efterlade naturen som den var da vi kom.

 

FNs mål med Klimaindsats

Alle lande i verden kan se de drastiske konsekvenser af klimaforandringer. Udledningen af drivhusgasser fortsætter med at stige, og udledningen er i dag mere end 50 procent højere end niveauet i 1990. Endvidere forårsager den globale opvarmning langvarige ændringer i vores klimasystem, som truer med uoprettelige konsekvenser, hvis vi ikke handler nu.

De gennemsnitlige årlige tab fra jordskælv, tsunamier, tropiske cykloner og oversvømmelser kan tælles i hundreder milliarder kroner, og kræver en årlig investering på 40 milliarder kroner i katastrofestyring alene. Målet er at mobilisere ca. 680 miliarder kroner om året i 2020 for at imødekomme udviklingslandenes behov samt bidrage til afbødning af klimarelaterede katastrofer.

En styrkelse af modstandsdygtighed og klimatilpasning i sårbare regioner, herunder bl.a. lande uden kyster og østater, skal gå hånd i hånd med oplysningsarbejde og større fokus på forebyggelsesindsatser i nationale politikker og strategier. Hvis den politisk vilje er til stede og den kombineres med en bred vifte af tekniske foranstaltninger, er det muligt at begrænse stigningen af den globale gennemsnitstemperatur til to grader over det før-industrielle niveau. Men det kræver en øjeblikkelig kollektiv indsats.

Klimahandling er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Klimaindsats
Livet i havet

Livet i havet

Sådan arbejder vi med Livet i Havet

Når køkkenet serverer fisk er det næsten udelukkende fra danske farvande.

Naturfag: Plastik i haven, plastikøer og mikroplast. Forsuring af havene pga. global opvarmning.

 

FNs mål med Livet i Havet

Verdenshavene - deres temperatur, kemi, strøm og liv – driver de globale systemer, som gør Jorden beboelig for mennesker. Håndteringen af denne livsvigtige ressource er afgørende for menneskeheden som helhed, men også for afbødningen af klimaforandringernes konsekvenser. 

Over tre milliarder menneskers levebrød er afhængig af biodiversiteten i hav- og kystområder. Men i dag bliver der overfisket med omkring 30 procent, hvilket er langt over det niveau, hvor fiskebestandene kan reproducere bæredygtigt.

Verdenshavene absorberer omkring 30 procent af den CO2, der produceres af mennesker, og der er sket en stigning i havforsurning på 26 procent siden starten af den industrielle revolution. Havforurening, som hovedsagligt stammer fra landbaserede kilder, er ved at nå et alarmerende niveau. I gennemsnit er der 13.000 stykker plastikaffald på hver kvadratkilometer i havet.

Verdensmålene for bæredygtig udvikling skaber en ramme for bæredygtig forvaltning og beskyttelse af havene og kystnære økosystemer i forhold til landbaseret forurening og adresserer påvirkningerne af havforsuring. Bedre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havbaserede ressourcer gennem international lovgivning vil også bidrage til at afbøde nogle af de udfordringer, som vores verdenshave står overfor.

Livet i havet er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Livet på land

Sådan arbejder vi med Livet på Land

Norge: Naturoplevelser, respekt for en ren natur.

Køkkene tilsigteter at begrænse kødforbruget  og til gengæld at bruge friske grønsager og salat. Der er en ugentlig vegetar dag. Køkkenet bruger så lidt forarbejdet madvarer som muligt og overlader ikke dette til industrien.

Begrænset madspild.

Drift: fokus på at bortskaffe farligt affald (batterier etc) korrekt  og at eleverne besøger en genbrugsstation.

Kokamok: Fokus på dyrevelfærd.

 

FNs mål med Livet på Land

Vores liv er lige så afhængig af jorden som af havet i forhold til vores ernæring og vores levebrød. Planteliv leverer 80 procent af vores kost, og vi er afhængige af landbruget, som en vigtig økonomisk ressource og som middel til udvikling. Skove dækker 30 procent af jordens overflade og er vitale levesteder for millioner af arter, og vigtige kilder til ren luft og vand, samt afgørende for bekæmpelse af klimaforandringer.

I dag ser vi en hidtil uset jordforringelse. Tab af landbrugsjord foregår 30 til 35 gange hurtigere end den historiske hastighed. Tørke og ørkendannelse vokser også hvert år. 12 millioner hektar går tabt hvert år, og det påvirker fattige samfund over hele verden. Af de 8,300 dyreracer, vi kender, er 8 procent uddøde og 22 procent er i fare for at uddø.

Verdensmålene for bæredygtig udvikling søger at bevare og genoprette brugen af terrestriske økosystemer som skove, vådområder, tørre områder og bjerge inden 2030. Fremme af bæredygtig forvaltning af skove og standsning af afskovning vil også være afgørende for at afbøde konsekvenserne af klimaforandringer. Hurtig handling er nødvendigt, hvis vi skal begrænse tabet af naturlige levesteder og biodiversiteten, som er del af vores fælles arv.

Livet på land er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Livet på land
Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Sådan arbejder vi med Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner

Engelsk : Freedom Fighters. Vi tager udgangspunkt i følgende: Women in Liberia, Martin Luther King, Nelson Mandela, Gandhi, Rosa Parks

Verdensborgerskab: Tydeliggør nødvendigheden af stærke nationale og internationale institutioner som kan fremme demokrati, retssikkerhed og menneskerettigheder. Eleverne får personlige erfaringer med demokratiske erfaringer gennem husrådsarbejde.

Idræt: som en del af den demokratiske dannelse har vi i idræt et forløb hvor eleverne skal danne deres egen forening, med bestyrelse osv. På det årlige "Fuglsøstævne" møder eleverne andre skoler og idrætskulture, vi italesætter forskellene og lærer vores eleverne om fairplay.

 

FNs mål med Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner

Fred, stabilitet, menneskerettigheder og effektiv regeringsførelse baseret på retsstatsprincipper er vigtige betingelser for en bæredygtig udvikling. Vi lever i en verden, der i stigende grad er opdelt. Nogle regioner nyder vedvarende fred, sikkerhed og velstand, mens andre er plaget af tilsyneladende uendelige cyklusser af konflikter og vold. Dette er på ingen måde uundgåeligt, og skal løses.

Væbnet vold og usikkerhed har en ødelæggende effekt på et lands udvikling, det påvirker den økonomiske vækst, og medfører ofte langvarigt fjendskab mellem lokalsamfund, der kan vare ved i flere generationer. Seksuel vold, kriminalitet, udnyttelse og tortur er også mere fremherskende hvor  der eksisterer en konflikt eller er mangel på en retsstat. Lande bliver nødt til at træffe foranstaltninger for at beskytte dem, der er mest udsatte.

Verdensmålene for bæredygtig udviklingsmål vil søge at reducere alle former for vold, og gennem samarbejde med regeringer og lokalsamfund finde varige løsninger på konflikter og usikkerhed. Styrkelse af retsstatsprincipper og fremme af menneskerettigheder er helt central for denne proces. Det samme gælder begrænsning af ulovlige våbenstrømme og større inddragelse af udviklingslande i globale beslutningsorganer.

Fred, retfærdighed og stærke institutioner er et af 17 verdensmål, som indgår udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Partnerskaber for handling

Sådan arbejder vi med Partnerskaber For Handling

Verdensborgerskab støtter op om forskelige NGO´er som Dansk Flygninge hjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligsamvirke og Røde Kors. Eleverne bliver motiveret til at de kan gøre en forskel.

Skolen er medlem af EPAS  ( European Parliament Schools)

En gang om året har vi besøg på 3 friskoler med muslimsk baggrund, for gennem samtale i øjenhøjde at fremme forståelse mellem kulturer.

Norge: Vi sætter en ære i det nære samarbejde samt kendskabet og relationen til værtsfamilien i Norge.

 

FNs mål med Partnerskaber For Handling

Verdensmålene for bæredygtig udvikling kan kun realiseres gennem stærkt globalt engagement og og samarbejde. Mens udviklingsbistanden fra de udviklede lande er steget med 66 procent mellem 2000 og 2014, har en række humanitære kriser, forårsaget af konflikter og naturkatastrofer, forsat krævet  finansielle ressourcer og bistand. Mange lande har også brug for udviklingsbistand for at fremme deres vækst og handel.

Verden i dag er tættere forbundet end nogensinde før. Bedre adgang til teknologi og viden er en vigtig måde at dele ideer og fremme innovation. Koordineret politikker, der vil hjælpe udviklingslandene med afvikling af deres gæld, samt øget investeringer i de mindst udviklede lande, er afgørende for at opnå bæredygtig vækst og udvikling.

Målet er at styrke nord-syd og syd-syd-samarbejde ved at støtte nationale planer for at nå alle verdensmålene. Gennem fremme af internationale handel og støtte til øget eksport fra udviklingslandene vil bidrage til at opnå et universelt, regelbaseret og retfærdigt handelssystem, der er fair og åbent og til fordel for alle.

Styrkelse af global solidaritet er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Partnerskaber for handling